Far til Emil (1999), Magnus (2001), August (2003) og Sebastian (2006)

Jeg bor i Middelfart sammen med mine fire drenge og sætter stor pris på den fantastiske natur omkring Middelfart.
Jeg cykler gerne mountainbike i skoven eller snupper en længere tur på raceren på landevejen og deltager gerne i en håndfuld motionscykelløb hver sommer. Nogen af de mere mindeværdige oplevelser er PDR Kongeetapen med afslutning på den legendariske Kiddesvej efter godt 170 km. Vattenfall Classic i Hamborg med mere end 20.000 deltagere kan også anbefales til enhver med interesse for motionscykling.
Derudover dyrker jeg styrketræningen med Emil og forsøger engang imellem at vække min indre løber – jeg har sågar gennemført Lillebælt halvmarathon et par gange.

Fritiden bruges også med drengene, familien, venner og gør-det-selv-projektet med hus og have.

Jeg er ansat på Danmarks bedste arbejdsplads, Middelfart Sparekasse, der i 10 år har ligget i top 10 blandt Danmarks bedste arbejdspladser, og blevet nr. 1 både i 2009 og 2008. Jeg arbejder i spændingsfeltet mellem IT, marketing, kommunikation og forretning og har sammen med 10 kollegaer ansvaret for marketing og forretningsudvikling.

Jeg er karakteriseret ved en positiv tilgang til livet, et højt energiniveau, et fleksibelt sind. Jeg er kreativ og relativt struktureret på en og samme tid. Jeg formår at få de gode ideer til at udvikle sig og blive til mere end bare gode ideer.

  • Master i ledelse
  • 180 Academy – Master i Innovation og konceptudvikling
  • BRFkredit UFO
  • Cand. Merc. Int. Marketing fra SDU (2000)
  • Chef for Marketing og forretningsudvikling, Middelfart Sparekasse
  • Chef for IT, kommunikation og marketing, Middelfart Sparekasse
  • Chef for IT og Online udvikling, Middelfart Sparekasse
  • Fagchef, Online kommunikation, Middelfart Sparekasse
  • Projektleder, Online marketing, BRFkredit
  • Marketingkonsulent, BRFkredit
  • Projektleder, Business to Business (reklameburau)
  • Marketing og særlig grad digital muligheder
  • Den gode kundeoplevelse
  • Kommunikation
  • Strategi og ledelse i bred forstand
  • Teknologi som driver for forretningsudvikling

Mød mig også på LinkedIn – klik her