Direkte ledelsesansvar og en del af Sparekassens brede ledergruppe.
Jeg refererer til Sparekassens vicedirektør og er en del af Sparekassens beredskab.
Min og afdelingens opgave er at vedligeholde og udvikle Sparekassens brand gennem markedsføring, kundevendte aktiviteter, events og udvikling af digitale kanaler.
Afdelingen bistår organisationen med værktøjer, kunde- og markedsindsigt og er eksekverende i forhold til udvikling og markedsføring af koncepter, produkter og services.
Sparekassen adskiller sig fra mængden af danske pengeinstitutter, fordi vi har formået at skabe en historie og et stærkt brand, der differentierer os. Dels som Danmarks bedste arbejdsplads og dels som et fantastisk sted at være kunde. De senere år har Sparekassen opnået en nettokundetilgang på godt 10% p.a. og er blevet kåret som det danske pengeinstitut med de mest tilfredse kunder i flere uafhængige analyser blandt danske pengeinstitutter. Sparekassen er vokset organisk med en række nye afdelinger.
Jeg har som leder og fagansvarlig været med til at igangsætte en digital transformation af Sparekassen – dels som ansvarlig for udviklingen af den digitale tilstedeværelse ud mod kunderne og dels internt i forhold til udvikling af en række værktøjer og systemer, der letter hverdagen for kollegaerne. Bl.a. har jeg været med til at sætte strøm til brugen af CRM-værktøjer i Sparekassen og sikre en mere effektiv brug af kundedata i salg og rådgivning. Med afsæt i SAS har vi udviklet et eget Marketing automation værktøj, der gør det muligt at præsentere rådgiverne for salgssignaler og sikrer et øget fokus på salg og medvirker til, at alle medarbejdere i Sparekassen har adgang til salgsopfølgning og overordnede budgetter.
Marketing og forretningsudvikling er omdrejningspunktet for en lang række af udviklingstiltagene i Sparekassen, og jeg bidrager aktivt i erfagruppen for privatkunder, erfagruppen for erhvervskunder, og faciliterer erfagruppen for kundeekspederende afdelingsdirektører.
Uddannelse
2013-2015:Finanssektorens uddannelsescenter Master i ledelse Praksisorienteret lederuddannelse.
Det var i særlig grad gavnligt at få et indblik i en række andre finansielle virksomheder. Derudover fik jeg etableret et godt netværk. Uddannelsen blev afsluttet med karakteren 12 for min individuelle eksamen og 12 / 12 for gruppeeksamen. Den afsluttende projektopgave tog afsæt i Djurslands Bank.
2007-2009: 180 Academy Master i konceptudvikling og innovation.
180 Academy var en 15-måneders masteruddannelse med fokus på innovation og konceptudvikling. Uddannelsen var etableret i et samarbejde mellem Nokia, B&O, Lego, Novo, Middelfart Sparekasse m.fl.
2002: BRFkredit Projektlederkursus for fremtidige ledere / projektledere i BRFkredit
1994-2000: SDU Odense Universitet Cand. Merc. Int. Marketing
(karaktergennemsnit på 9,5 efter gammel skala) Cand. Merc. studiet blev afsluttet med speciale med titlen “Virksomheden i spændingsfeltet mellem kommunikation og informationsteknologi”. Internettet var på daværende tidspunkt stadig i sin vorden i mange virksomheder, og specialet belyste anvendelsesmuligheder ud fra et informationsteknologisk- og kommunikations-perspektiv. (karakteren 10 efter gammel skala)
1994-1997: SDU Odense Universitet Bachelor i Erhvervsøkonomi (HA Almen)
1990-1993: Middelfart Gymnasium Matematisk student Matematik og samfundsfag på højt niveau.[/tab]
Frivilligt arbejde, tillidshverv og bestyrelsesposter
2019 – 2022: Bestyrelsesmedlem i Kolding Hotel Apartments med særligt fokus på markedsføring og digitale kanaler. En spændende periode hvor Covid-19 påvirkede hotel- og restaurationsbranchen hårdt. KHA formåede dog at styre flot igennem coronaen.
I perioden lancerede vi bl.a. også nyt website, nyt bookingsystem og intensiverede online markedsføring, hvilket var med til at løfte andelen af online bookinger betragteligt.
2018-: Medlem af Middelfart Lokaludvalg. Lokaludvalgene er rådgivende organer, der har til formål at støtte Byrådet i arbejdet med den overordnede planlægning samt at vejlede og støtte såvel Byråd som den kommunale administration i en effektiv opgaveløsning til gavn for det enkelte lokalområde.
2017-2018: Træner på Løkkefondens Challenge i Middelfart. Et projekt for drenge på kanten. Læs mere på http://www.loekkefonden.dk/projekter/challenge/
2016- 2017: Deltager på Team Rynkeby Trekanten – vi rejste knap 4. mio. kr. til Børnecancerfonden og lungesyge børn
2015: Middelfart Museum Bestyrelsesmedlem (næstformand) i bestyrelsen for Middelfart Museum. Min ambition er, at bidrage med viden om den digitale udvikling og være med til at knytte et tættere bånd til erhvervslivet i Middelfart kommune.
2018: Formand for Middelfart Museumsforening. Foreningen har stor betydning som bærende del af baglandet for Middelfart Museum.
Den stiller med flertallet af medlemmerne i museets bestyrelse og ejer Henner Friisers Hus. Henner Friisers Hus er et historisk ikon for Middelfart. Det er det eneste private hus, der er over 430 år med sjælen i behold. Det oser af historie udvendigt og indvendigt.
2015- 2018: Lederforum Middelfart Medlem Lederforum for ledere, der er bosiddende eller arbejdende i Middelfart Kommune. Netværksaktiviteter og arrangementer med fokus på ledelse.
2014 -: Netværket Future Medlem Future er et netværk i regi af Finanssektorens uddannelsescenter.
Der er tale om et strategisk netværk med det formål, at bringe deltagerne på forkant med den digitale udvikling, som har afgørende indflydelse på den finansielle sektor i Danmark. Netværket giver mig et godt afsæt for at benchmarke Middelfart Sparekasse i forhold til den øvrige del af sektoren. Jeg har bl.a. holdt oplæg for netværket om Sparekassens arbejde med strategiudvikling og specifikt med udviklingen af digitale kanaler.[/tab]
Øvrigt
2004 – : Foredrag m.v. Gæsteforelæser og foredragsholder
Jeg har en årrække forelæst på SDU (MITKO, HA m.v.), Erhvervsnetværk, foreninger, frivillige organisationer m.v. Emnerne har bl.a. været Marketing og kommunikation, Digitale kanaler, Webadfærdsanalyse, Selvledelse, Strategi, Sociale medier m.v.